Hvad er ???

Jeg vil gerne prøve at beskrive hvordan angsten er hos mig.

 

Hvad er angst ?

Panikangst– Opleves som voldsom og pludselig angst. Mange oplever vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald er: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”.

Generaliseret angst – Opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen, fx tendens til sammenfaren og besvær med at falde i søvn. Mange bekymrer sig fx jævnligt over, om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme noget til. Ofte bekymrer man sig også dagligt for, om man har overset noget i dagens løb, og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på er i orden.

Sygdomsangst/Helbredsangst – Opleves som tilbagevendende angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er tilbøjelig til at være overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolke dem som tegn på en alvorlig fremadskridende fysisk sygdom såsom kræft, sklerose, hjertelidelse, hjernesvulst osv.

 

Hvad er katastrofetanker ?

Katastrofetanker: er det man kalder en projektiv angstform. Dvs at man spejler en psykisk angst inde i én, ud i noget andet. Man ser angsten, det farlige, angstfulde, i noget andet, i noget udenfor én selv. Typisk er man bange for uvejr, naturkatastrofer, bange for at der skal ske éns børn eller nærmeste noget.

I virkeligheden, handler denne angstform om en angst for tab af følelsesmæssig kontrol. Man er bange for at mærke nogle bestemte, meget dybereliggende følelser inde i én, for man er bange for at man ikke kan styre disse følelser, at de skal tage kontrollen fra én, og at man mister kontrollen over sig selv. En dyb angst for at blive sindssyg, følger ofte med disse angstformer.

Bag denne angstform, ligger der ofte en traumatisering, nogle dybe og voldsomme oplevelser, ofte i vores tidlige historie. Man overlever ved at fortrænge, gennem kontrol, ved at tage sig sammen og blive efterstræbe en perfekthed udadtil. Ved at præstere. Det var jo det man skulle som barn. Man skulle virkelig være i kontrol for at overleve. At præstere og kontrollere bliver éns overlevelsesstrategi.

Denne overlevelsesstrategi vokser man op med, og sammen med. Det bliver til en del af éns psykiske set up, en del af den man er. Man glemmer hvorfor det var sådan og hvorfor man blev sådan. Men angsten, den dybe og tidlige angst, styrer én og ens liv. Hvis dette pres bliver for stort, kan det udløse decideret katastrofetanker og katastrofeangst.

 

Hvad er PTSD og selvskadende adfærd ?

posttraumatisk belastningsreaktion, posttraumatisk stress-syndrom, PTSD: (eng. Posttraumatic Stress Disorder), forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af særlig truende eller katastrofeagtig natur, som er så voldsom. Selvmordstanker er ofte til stede, lige fra en fornemmelse af at det kunne være lettere ikke vågne op om morgen, til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord. Mange med PTSD plages af sådanne tanker og selvmordsrisikoen er høj.

Der kan optræde angst, genoplevelse af traumet, isolationstilbøjelighed, hjælpeløshed, depression, irritabilitet, koncentrationsbesvær og søvnløshed.

Selvskadende adfærd: indebærer bevidste handlinger, hvor en person påfører sig selv fysisk skade og smerte, uden der er en hensigt om at tage sit eget liv. Selvskade er altså ikke selvmordsforsøg. Den hyppigste form for selvskade er den såkaldte impulsive selvskade, hvor trangen til at skade sig selv bliver uimodståelig, og hvor der primært sker en overfladisk skade. Denne type selvskade indebærer eksempelvis:

At skære i sig selv med fx et barberblad eller en kniv – også kendt som ”cuttting”

At brænde sig selv med fx cigaretter eller lightere

At slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande

At bide i sig selv

At sulte sig selv

Selvskade er særlig udbredt blandt unge mennesker og ses i mange tilfælde også hos personer med forskellige psykiske lidelser, fx spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser (især borderline personlighedsforstyrrelse).