Lampen

Jeg har længe gået og drømt om at lave sådan en ikealampe i perler. Jeg var så heldig at finde en brugt i genbrug, måtte slippe med kun 30 kr. Jeg elsker genbrug og jeg var lykkelig helt ind i sjælen. For jeg fandt den lige inden vi stod og skulle flytte. Og vidste at mit sind ville få brug for alt den perleterapi, den kunne trække. 

For mig er der to former former for perleterapi. 

Den ene er et stort kompliceret perleværk, hvor jeg er nødt til at koncentrere og fokusere alt min energi ned i perlerne. Hvis motivet er svært, så optager det meget af mine tanker. På den måde undgår jeg en del af mine katastrofetanker. 

Den anden metode er simple perler, hvor det kræver mange gentagelser. Og her er mange gentagelser, nu er du officielt advaret. Denne metode er super godt hvis overskuddet er helt i bund. Hvis jeg er så presset at koncentration er en umulighed. Hvilket en ofte kan være når ptsden raser. Så jeg vidste da jeg så min lampen, at så skulle jeg nok klare mig gennem flyttestress og ringe overskud. For der skulle laves 84 individuelle perler. Jeg valgte en simpel og ensformigt udtryk, da jeg har mange vilde og farverige perler i forvejen. 

Jeg valgte at bruge guldperler og selvlysende perler for at få en federe effekt. 

Jeg valgte at lave 70 af de små perler og 14 af de lidt større perler. Mit perleprogram ville ikke lige samarbejde så håber i kan afkode mønstret fra billederne. Ligger dem i bunden som jeg plejer. De er lavet på en femkantet plade, de er i grundprincippet ens, de store har bare en ekstra kant og lidt flere blomster. 

Da jeg nærmede mig målet skulle alle de oprindelige blomster klippes af, det gjorde jeg helt ind til plastikholderen.

                        

Og så skulle der monteres, jeg havde to firkantet vaser hvor stængerne lige passede, så stod de fint fast der mens der blev limet. Jeg valgte at bruge kontaktlim, da det er min oplevelse det holder bedst. Det fungerede rigtigt godt, så var der kun 14 stænger at montere. Og så skulle de bare klikkes på. Og Wupti ny lampe og mange mange timers sjælero. 

 

Kan kun anbefale dig at gå igang omgående, den vil bringe dig meget glæde. 

                      

Mange hilsner 

Perlemama 🤪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *