Hvad er katastrofetanker?

Katastrofetanker: er det man kalder en projektiv angstform. Dvs at man spejler en psykisk angst inde i én, ud i noget andet. Man ser angsten, det farlige, angstfulde, i noget andet, i noget udenfor én selv. Typisk er man bange for uvejr, naturkatastrofer, bange for at der skal ske éns børn eller nærmeste noget.

I virkeligheden, handler denne angstform om en angst for tab af følelsesmæssig kontrol. Man er bange for at mærke nogle bestemte, meget dybereliggende følelser inde i én, for man er bange for at man ikke kan styre disse følelser, at de skal tage kontrollen fra én, og at man mister kontrollen over sig selv. En dyb angst for at blive sindssyg, følger ofte med disse angstformer.

Bag denne angstform, ligger der ofte en traumatisering, nogle dybe og voldsomme oplevelser, ofte i vores tidlige historie. Man overlever ved at fortrænge, gennem kontrol, ved at tage sig sammen og blive efterstræbe en perfekthed udadtil. Ved at præstere. Det var jo det man skulle som barn. Man skulle virkelig være i kontrol for at overleve. At præstere og kontrollere bliver éns overlevelsesstrategi.

Denne overlevelsesstrategi vokser man op med, og sammen med. Det bliver til en del af éns psykiske set up, en del af den man er. Man glemmer hvorfor det var sådan og hvorfor man blev sådan. Men angsten, den dybe og tidlige angst, styrer én og ens liv. Hvis dette pres bliver for stort, kan det udløse decideret katastrofetanker og katastrofeangst.